Dolcetto druen har sin største udbredelse i den sydlige del af Piemonte. I dette område,  hvor Nebbiolo er hoveddruen, dyrkes Dolcetto, i lighed med Barbera, ofte på  på mindre optimale parceller. Lidt højere eller lidt lavere i terrænet end hvad der er ideelt for den “fine” Nebbiolo.

Vinene fremstillet på Dolcetto konkurrerer med de friske, ikke fadlagrede, Barbera vine, om at være den foretrukne dagligvin. Ofte vil man starte et festligt måltid i Piemonte med Dolcetto til antipasti, fortsætte med Barbera og vente med Barolo/Barbaresco til hovedret og /eller ost.

Dolcetto modner tidligt – ca 2 uger før Barbera og ca 4 uger før Nebbiolo. Det giver vinbonden gode muligheder for at udnytte sin produktionskapacitet maximalt.

Dolcetto er nem at dyrke, men siges at være lidt vanskelig at vinificere til en balanceret vin. Hvor Barbera har høj syre men næsten ingen tannin, har Dolcetto lav syre og til gengæld et ret højt tanninniveau. Frugtkarakteren er i retningen mørke, røde bær, som kirsebær, brombær og solbær og ofte er der noter af lakrids. Der er ofte en let bitter tannisk afslutning. Generelt er det dog indbydende frugtrige og ukomplicerede vine  som er beregnet til, og som nydes bedst, helt unge. Nogle producenter er begyndt at lave mere strukturerede og alkoholrige udgaver, som også kan lagres, men druens styrke ligger i dens umiddelbare frugt.